Danskere vædder om penge som aldrig før

Internettet er meget mere end gak og løjer, og én af de mange ting man kan på internettet, er at tjene penge. Man kan enten tjene penge via internettet ved at have sin egen hjemmeside, blog, YouTube-kanal mv., hvor man får reklameindtægter. Man kan også have sin egen webshop, hvor man sælger produkter eller services. Derudover kan man også arbejde via internettet, og endeligt er der muligheden for at vædde om penge – navnligt sportsvæddemål – eller spille online casino hos forskellige spilleudbydere.

Nogle gør det blot for hyggens skyld, andre for at supplere indkomsten, og så er der faktisk de, der lever af det. Det er ganske vist de færreste, men enkelte har enten en rigtig god sans for fremtidens udfald eller en ordentlig portion held, og det gør, at de kan gøre betting til deres levevej.

Sportsvæddemål, og hvad det går ud på

Men hvad er betting egentlig? Betting er det engelske ord for væddemål, og det er særligt sportsvæddemål der her tænkes på. Dog er det i dag muligt at bette om alt muligt andet end blot sport, da det har vist sig at være ganske populært. Det kan f.eks. være hvem der vinder et kommende valg, hvad Dronningen siger i sin nytårstale, eller hvem der vinder et reality-program. Sidstnævnte kræver jo selvfølgelig, at det ikke er optaget på forhånd.

For at se hvad man kan spille på, går man så til en bookmaker der udbyder en række væddemål. Her kan man se de mange forskellige opstillede bets, hvilke forskellige udfald der tilbydes, og hvor mange gange et givent udfald giver pengene igen – væddemålets odds. I Danmark er det angivet som et decimaltal, dvs. hvis der står 2,00 og du satser 20 kr., så får du i alt 40 kr. tilbage, hvis dit valgte udfald er det rigtige.

Med andre ord har du vundet 20 kr. Det er her, bookmakerne skal være skarpe, da oddsene skal være netop så tillokkende, at folk gerne vil spille på dem, men samtidig tilpas realistiske til, at størstedelen af de satsede penge i sidste ende ender i bookmakerens lomme. Der er ikke mange, der vil have nogen stor interesse i at vædde på eks. odds 1,01. Men da væddemål også kan kombineres, vil mange måske bruge det som endnu et sikkert valg i bunken, men med alting her i livet er det desværre sådan, at man kun kan være sikker på én ting: intet er sikkert.

Stiger spilletendensen?

Der er meget der tyder på, at spilletendensen stiger. I 2018 tabte danskerne samlet set næsten to milliarder på sportsvæddemål, hvilket er en stigning siden sidste år, og der er ikke meget der taler for, at den tendens stopper. Det er naturligvis VM i fodbold i Rusland, der var med til at øge omsætningen for de mange spilleudbydere, og gøre de fleste danskes lommer fattigere, men markedet peger generelt i den retning, uanset om der er store sportsbegivenheder med danskere involveret eller ej.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*